D&D 5th Encounters Eventyr

Hængning Eventyr

Hej

I min sidste kampagne, som nærmest lige er afsluttet, var mine spillere på et tidspunkt i byen Silverymoon i Forgotten Realms, og her var de blevet fængslet på grund af, at nogle dæmoner havde infiltreret byen og de var implicerede i at være der hvor dæmonerne var. Godt nok var spillerne gode nok og bekæmpede dæmonerne, men det vidste byen ikke på dette tidspunkt.

Derfor blev de fængslet og med overhængende fare for, at de ville gøre et eller andet fjollet, så de ville kunne ende i galgen.

Derfor lavede jeg det nedenstående, som hvad der ville ske, hvis de havde kommet til at fornærme de forkerte eller noget andet.

Offentlig hængning Eventyr

Efter 1 mdr. i fængslet er alle PC helt afkræftet og sulter og er døden nær (Exhaustation lvl 4). I bliver alle ledt ud af cellen af 6 High Guard vagter og bundet (med vold eller uden) med stærke håndjern om håndled og ankler. Derfra ledes I ud en forgård og op i en åben hestevogn, hvor I bliver stillet på række og kørt igennem byens gader. På vejen ses mange folk og alle steder er der nogen som råder efter jer og kaster med rådne grøntsager.

Hestevognen kører jer til markedspladsen, hvor der er opstillet et større skafot, hvor der er opstillet 6 pladser til hængning, med torn og lem ned i gulvet og det hele. Der er mange mennesker, men kun få tilråb, og der er en mystisk afventende stemning. I bliver ført op på skafottet, og stillet på hver jeres lem og en løkke bliver lagt om jeres hals.

En buttet mandsling i fint tøj går frem foran den stille menneskeskare og taler højt: “Disse skabninger er fundet skyldige i at medvirke i dæmoniske aktiviteter. De har løjet, myrdet og røvet, som alle dæmoner gør, og de vil nu få deres retmæssige straf. Først skal de hænges. Så skal de brændes, og til sidst vil de bliver sønderflået, så de ingen chance har for at overleve, selvom de nu engang er dæmoner”.

  • Hvis en PC siger noget, så får de prompte et slag over ansigtet af den buttede mandsling, med hans hvide træ-scepter, som gør aldeles ondt (1d6 dam). Bliver de ved så vifter mandslingen en stor bøddel frem, som slår dem meget hårdt (1d8 dam) og stopper de ikke, bliver bødlen ved, til de er døde eller bevidstløse.

Menneskeskaren bryder ud i råb og hujen.

Manden får skaren til tavshed, og stiller sig op som for at sige noget, og alle er stille og afventende. Men så sker noget, der tydeligvis er uventet.

Der høres høje alarmklokker fra byens vestlige mure, og med et høres et højt brag fra floden, og op over tagene på byen suser en masse mekaniske dele. De flyver op over byen og begynder hurtigt, at samle sig til en gigantisk humanoid skikkelse af metal og mekanik, som straks begynder at smadre alt omkring sig.

Der er vild panik. Alle flygter.

Den lille mand ser meget panisk ud, og vinker til bødlen, med en gestus som siger, få det gjort. Med en høj knirken, falder I alle ned og rebet strammes om jeres halse. Imens byens folk flygter i panik, mærker I alle hvordan livet langsomt ebber ud af jeres kroppe.

Men så med et.

Rebet over alle jeres hoveder bryder i brand på samme tid, og I falder alle ned på jorden. I er i live. Hurtigt kommer en ung mand eller kvinde over til jer hver, og hjælper jer op. De er alle klædt i normalt tøj og er humans eller thieflings. Ved Zarl står en dværg, og du genkender ham som, Florell Flamebeard Luckaun, lederen af The House of the Harp. Han hjælper Zarl og får jer alle gennet hurtigt mod House of the Harp. Her lukker han jer hastigt ind, imens I hører de høje lyde af byen der bliver smadret og de ildevarslende alarmklokker fra byens mure.

Inde i den store hal i House of the Harp kommer flere og flere mennesker til og de strømmer alle hen imod et rum ude mod venstre. Foran jer ligger nogle standard våben og rustninger.

Dværgen Florell siger: ”Jeg tror ikke på, at I er onde og I fortjener ikke denne skæbne. Jeg ved at I har gjort godt og bekæmpet dæmonerne, så I fortjener en chance til. Jeg vil lede så mange folk ud af byen som jeg kan, igennem dværgetunellerne og …” Han når ikke at sige mere, for i det samme træder en lille kvinde med olivenfarvet hud, kortklippet sort hår og helt klare blå øjne, ud af ingenting. Hun har smukt tøj på og bærer en sort stav.

Hun kigger hurtigt rundt, ser jer, sukker, og peger på jer med staven, og med et bliver alt sort.

Kvinden til sidst var Vajra Safar Blackstaff, som havde haft en hånd med i, at få spillerne fra Eberron til Forgotten Realms.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *